fredag den 6. juni 2014

Venner i verdensklasse.

Som i kan læse på overskriften kommer dette indlæg til at handle om to af mine tætteste venner, de er ikke bare mine tætteste, men en rigtig stor del af mit liv.

Ruben, og Casper er de to venner, som får en til at føle sig ønsket, og virkelig værdsat.
Jeg havde aldrig nogensinde i mit liv troet, at jeg ville få to så dejlige, skønne, og trofaste venner som dem. De har været der for mig igennem 4 år. Faktisk lige siden jeg flyttede til Jylland for 4 år siden, har de været der for mig.

Ruben, som er min tidligere eks, og som nu er min bedsteven, har været der for mig igennem ALT, ingen kender mig ligeså godt som ham, ikke engang mig selv. En dreng, som ham hænger ikke på træerne, han har et hjerte er guld ligeså har Casper, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle gøre uden dem.
De kan mærke hvis jeg har det dårligt, og de hjælper mig igennem det med det samme. Hvis ikke jeg havde haft dem, så havde jeg ikke været den som jeg er i dag. De har ændret mig så meget, men på en positiv måde.

De støtter mig i ALT hvad jeg laver, og de valg som jeg tager, men de kan også være dem som fortæller mig hvad der er forkert, hvilket jeg har brug for at vide en gang imellem, som alle andre også ved, alle kan lave fejl, og for ikke at lave for mange er det dejligt, at man har to omkring sig, som kun vil en det bedste, og fortæller hvis det er noget man burde overveje en ekstra gang.

Jeg kan være mig selv 100% sammen med dem, og de kan være sig selv 100% med mig. Det er en fantastisk følelse, som man render rundt med, når man ved at man ikke skal være bange for at sige sin ærlige mening. At være sammen med to som ved stort set alt om en, og de stadig støtter mig den dag i dag, det er fantastisk, og jeg kan ikke takke dem nok for hvad de gør, og har gjort for mig.

Jeg vil til hver en tid smide ALT hvad jeg har i hænderne, hvis de har brug for min hjælp, og det ved de også godt. Alle mine problemer bliver sat til side, så snart de har brug for hjælp, og det samme fra modsatte side. De er der uanset hvad. Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor de ikke har forladt mig endnu, som så mange andre, fordi jeg har ændret mig med tiden, men det skal jeg måske heller ikke.

Jeg ved bare, at de to er de eneste to som jeg stoler 100% udover min mor, og jeg ved at hvis jeg fortæller noget, som ikke skal ud, så bliver det hos dem.
Der er aldrig nogen som kommer til at tage deres plads i mit liv, og mit hjerte vil altid ha en plads til dem, lige meget hvad. De er der for mig, som var jeg deres "søster" og jeg ville ønske, at jeg kunne præstere ligeså meget, som de gør mht. mig. Fordi at sige tak for det de har gjort for mig, er ikke nok. Det de har gjort for mig igennem 4 år, er noget af det bedste og jeg elsker dem begge to utrolig højt. Hvis jeg på et tidspunkt mister dem, eller vi glider fra hinanden. Ville jeg med det samme kunne mærke, at jeg mangler en del af mig selv, fordi de to drenge de er guld værd, og de er så stor en del af mit liv.



Her et billede af Ruben og jeg. Jeg har desværre ikke noget af Calle (Casper) lige nu, men når jeg får fat i et, så kommer det helt sikkert til at blive lagt ind i det her indlæg. Knus.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Black Moustache